Et medlem af 3F var kommet til skade og ansvaret var anerkendt af arbejdsgivers forsikringsselskab. Der var betalt erstatning for en delperiode, og der blev rejst et nyt krav, som der ikke var enighed om.

I mellemtiden var arbejdsgiver gået konkurs Da der ikke var enighed om kravets størrelse, blev der udtaget stævning. Denne stævning blev udtaget mod arbejdsgiver. Da kravet var rejst mod konkursboet (og ikke forsikringsselskabet) blev sagen afvist af Retten, og forsikringsselskabet ønskede heller ikke at indtræde i sagen, idet man gjorde forældelse gældende.

Herefter blev der udtaget stævning mod forsikringsselskabet.

Sagen blev i første omgang afgjort af Retten i Glostrup, der kom frem til, at kravet var forældet. Dommen blev anket og Østre Landsret gav medlemmet medhold i, at kravet ikke var forældet.

Af forsikringsaftalelovens § 95, stk. 2 fremgår det, at den skadelidte indtræder direkte i kravet mod forsikringsselskabet i tilfælde af konkurs. Af forsikringsaftalelovens § 29, stk. 4 fremgår det, at der i tilfælde af konkurs er en forældelsesmæssig tillægsfrist på et år.

Landsretten kom frem til, at denne frist mest naturligt måtte løbe fra konkursdekretets afsigelse. Og da der var udtaget stævning mod forsikringsselskabet inden udløbet af 1-årsfristen, så var kravet ikke forældet.

Sagen blev for Landsretten ført af Advokat Martin Haug.