Vi er et højt specialiseret advokatfirma, som i mere end 25 år har løst juridiske opgaver for fagbevægelsen og for enkeltpersoner, særligt indenfor områderne:

  • Arbejdsskader, hvor vi både fører civile retssager om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, svie og smerte m.v. og behandler sager om erstatning fra arbejdsskadeforsikringen ved Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen.
  • Erstatnings- og forsikringsret, personskader ved trafikulykker og fritidsulykker, herunder patientskadesager.
  • Løn-, ansættelses- og overenskomstforhold, både som faglige voldgiftssager og ved de almindelige domstole.
  • Ligebehandling og ligeløn, sager om lige løn til mænd og kvinder, afsked under barsel, ligebehandling og øvrige diskriminationssager.
  • Organisationsforhold, interne og eksterne sager for fagbevægelsen om foreningsforhold, udfærdigelse og fortolkning af love og vedtægter.
  • Strafferet, vi kan tiltræde som forsvarer for en tiltalt eller sigtet i en straffesag ligesom vi også yder assistance som bistandsadvokat.
  • Fast ejendom. Vi tilbyder udarbejdelse af skøder og berigtigelser af ejendomshandler.​