Sagen handlede om, hvorvidt medarbejderen havde foretaget et løft, og hvorvidt dette løft i så fald var i strid med Arbejdstilsynets vejledning om løft, træk og skub samt, om hvorvidt arbejdet var tilrettelagt sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og om der var givet tilstrækkelig instruktion til de ansatte om løft. Derudover var der tvist om årsagssammenhæng og kravets opgørelse. 

Retten fandt, at det på baggrund af medarbejderens forklaring sammenholdt med lægelige journalnotater og afgørelse om anerkendelse af hændelsen fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, var godtgjort, at medarbejderen i januar 2016 kom til skade i forbindelse med et tungt løft under sit arbejde.

Retten fandt det efter oplysningerne givet til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og medarbejderens egen forklaring i retten ubetænkeligt at lægge til grund, at løftet, var foretaget i strid med Arbejdstilsynets vejledning D.3.1. om Løft, træk og skub, punkt 3.1. Retten fandt det derudover bevist, at der blev foretaget løft af genstande med forskellig vægt, over de anbefalede grænser.

Retten fandt herefter ud fra en samlet vurdering, at virksomheden ikke havde godtgjort, at medarbejderen havde modtaget den fornødne sikkerhedsmæssige instruktion, og retten lagde til grund, at det blandt en flerhed af lagermedarbejderne var almindeligt forekommende, at der blev foretaget tunge manuelle løft af gods, uden at der på effektiv vis blev grebet ind fra virksomhedens side.

Retten fandt derfor, at virksomheden var erstatningsansvarlig som følge af uforsvarlig arbejdstilrettelæggelse, utilstrækkelig instruktion og mangelfuldt tilsyn.

Retten fandt tillige, at der på baggrund af sagens lægelige akter og Retslægerådets udtalelse var årsagssammenhæng, ligesom grundlaget for kravet fandtes godtgjort.

Sagen, der er anket til Østre Landsret, blev i byretten ført af Emilie Therese Sylow