Sagen handlede om en ansat, der skulle løsne en ventil. I den forbindelse spurgte han en anden medarbejder om hjælp til at tage trykket. På grund af en misforståelse troede medarbejderen, at kollegaen havde taget trykket på ventilen. Den ansatte løsnede derfor ventilen, men da trykket ikke var taget, fik han varm olie i ansigtet og faldt ned fra den stige, han stod på.

Ved kendelse af 28. juni 2023 traf Retten i Randers afgørelse om ansvar.

Retten lagde til grund, at medarbejderne var instrueret i og bekendt med, at trykket skulle tages af maskinen førend ventilerne blev afmonteret. Retten lagde også til grund, at arbejdet med at afmontere ventiler blev udført enten af en medarbejder eller i et samarbejde, hvor den ene medarbejder tog trykket og den anden herefter afmonterede ventilen.

Retten fandt også, at uheldet skete på grund af en misforståelse.

Retten fandt, at ulykken kunne være undgået, såfremt arbejdsgiver havde sikret at arbejdet var planlagt, tilrettelagt og udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ved at sikre, at der var helt klare retningslinjer for, at man enten selv skulle tage trykket før ventilen blev løsnet eller at der skulle gives klar besked såfremt en anden foretog dette arbejde.

Det havde ingen betydning, at den tilskadekomne medarbejder var en meget erfaren medarbejder eller at ulykken skyldtes en misforståelse i kommunikationen.

Sagen fortsatte herefter, da der også var tvist om kravene i sagen, herunder om fradrag.

Retten i Randers har ved dom af 16. april 2024 fundet, at der var grundlag for at, arbejdsgiver skulle betale det fulde krav

Retten lagde herved vægt på, at det var ubestridt, at den ansatte ved ulykken havde pådraget sig kroniske symptomer i form af nakkesmerter og hovedpine. Der var imidlertid tilkommet yderligere gener, der ikke var begrundet i arbejdsulykken.

Retten fandt dog, at det med overvejende grad af sandsynlighed var bevist, at den smertetilstand, som den ansatte blev sygemeldt med var forårsaget af arbejdsulykken, og at ulykken i øvrigt havde været medvirkende til hele sygdomsforløbet frem til sluttidspunktet for kravet, svarende til tidspunktet for det endelige erhvervsevnetab.

Retten fandt også, at der ikke var grundlag for at antage, at de gener der ikke var begrundet i

arbejdsulykken, har været væsentligt hindrende for den ansattes arbejdsevne, og der var derfor ikke grund til at foretage fradrag i kravet på tabt arbejdsfortjeneste.

Kravet på godtgørelse for svie- og smerte var ikke bestridt.

Det vides ikke om dommen ankes.

Sagen er i byretten behandlet af Emilie Therese Sylow

Værd at vide:

Arbejdsgiver skal tilrettelægge arbejdet, så misforståelser, der kan medføre ulykker, undgås. For så vidt angår fradrag i tabt arbejdsfortjeneste skal der stadig meget til førend fradrag kan foretages i kravet. Det er fortsat den gældende regel, at ulykken blot skal have udløst og været medvirkende til forløbet.