Arbejdsretten har netop fastslået, at den af 3F iværksatte hoved- og sympatikonflikt overfor Restaurant Vejlegården i det væsentlige har været lovlig.

Arbejdsretten fandt bl.a., at arbejdstagerorganisationernes konfliktret til opnåelse af kollektiv overenskomst er af afgørende betydning for udviklingen i lønfastsættelsen og opnåelsen af andre centrale arbejdsvilkår i Danmark. Der blev endvidere henvist til de vanskeligheder, der har været forbundet med en lovregulering af konfliktretten, og at området således ikke er lovreguleret.

På den baggrund måtte spørgsmålet om konflikternes lovlighed afgøres efter Arbejdsrettens hidtidige praksis.

Arbejdsretten lagde til grund, at 3F' s hovedformål med at kræve overenskomst i den foreliggende sag er at fastholde og forsvare veletablerede overenskomstmæssige positioner, herunder de mindsterettigheder for faglært og ufaglært personale, som man havde opnået gennem forbundets landsdækkende overenskomst med Horesta.

Arbejdsretten fandt endvidere, at 3F's interesse i at opnå overenskomst med Restaurant Vejlegården under hensyn til forbundets position og medlemstal, har den fornødne styrke og aktualitet, der kræves, for at konflikten forfølger et rimeligt fagligt formål. Det kunne ikke tillægges betydning, at restauranten allerede var dækket af en overenskomst mellem Kristelig Arbejdsgiverforening og Kristelig Fagforening.

Da der herudover var det nødvendige interessefællesskab mellem lønmodtagerne i hovedkonflikten og sympatikonflikten, og at man ikke i det væsentlige var gået ud over hvad der findes rimeligt i relation til sympatikonflikt, var også sympatikonflikten - borset fra nogle enkelte tiltag - lovlig.

Arbejdsretten fandt således både hoved- som sympatikonflikt lovlig, og frifinder derfor 3F i hovedsagen.

Rosberg & Haug bemærker:

Afgørelsen er helt i tråd med hidtidig praksis, men det fastslås endnu en gang, at konfliktretten for 3F er tilstede, også selvom arbejdsgiveren har meldt sig ind i Kristelig Arbejdsgiverorganisation, og dermed har været bundet af en overenskomst med Kristelig Fagforening.

Herudover har arbejdsretten også måttet "sortere" de forskellige konflikttiltag og foretaget en vurdering af lovligheden med udgangspunkt i proportionalitet, fagligt område og rimelighed. Alene enkelte af tiltagene blev vurderet som ulovlige.

Med afgørelsen har den etablerede del af fagbevægelsen fået dæmmet op for den glidebane i relation til lønmodtagerrettigheder, som parløbet mellem Kristelig Fagforening og Kristelig Arbejdsgiverforening kan give anledning til.

Da Rosberg & Haug har det som en af sine kerne rådgivningsydelser at varetage lønmodtagerinteresser, er vi yderst tilfredse med afgørelsen.