Anvendelse af 120-dages reglen ved sygemeldtes delvise genoptagelse af arbejde
En ansat havde en fuldtidsstilling hos A. Efter en periode med fuld uarbejdsdygtighed som følge af sygdom genoptog hun den 25. november 2006 i overensstemmelse med lægens anbefaling og efter aftale med arbejdsgiveren delvist arbejdet ved at arbejde 2, undertiden 3 dage om ugen.
Den 17. januar 2007, hvor den ansatte mødte på arbejde, blev hun opsagt under henvisning til 120-dages reglen i funktionærlovens § 5, stk. 2.Den ansatte mente, at opsigelsen ikke opfyldte lovens krav til opsigelse med forkortet varsel.
Højesteret frifandt A og bemærkede, at det er uden betydning for en arbejdsgivers adgang til efter 120 sygedage at opsige en medarbejder i overensstemmelse med bestemmelsen i funktionærlovens § 5, stk. 2, at det under et sygeforløb med fuld løn aftales, at funktionæren med henblik på at komme tilbage på fuld tid starter på deltid. En sådan aftale indebærer ikke en ændring af ansættelsesforholdet og kan ikke i sig selv bevirke en udvidelse af perioden på de 120 dage med løn under sygdom, før arbejdsgiveren kan anvende det korte opsigelsesvarsel.
Selv om den ansatte havde den 17. januar 2007 som faktisk arbejdsdag, var hun på opsigelsestidspunktet fortsat delvist uarbejdsdygtig som følge af sygdom. Kravet i funktionærlovens § 5, stk. 2, om, at opsigelse skal ske, mens funktionæren stadig er syg, var derfor opfyldt.
En funktionær, som alene er delvist uarbejdsdygtig som følge af sygdom, og som genoptager sit arbejde på deltid, oppebærer kun løn under sygdom for fraværstiden; lønnen for den præsterede arbejdstid er løn for arbejde. Der var således ikke grundlag for ved opgørelsen af de 120 sygedage at medregne de dage, hvor den ansatte havde været på arbejde.
Højesteret stadfæstede ved dom af 19. april 2010 byrettens dom.