Erhvervsevnetab – arbejdsskade.

Højesteret har nu inden for de seneste par måneder afsagt 3 domme, der har omhandlet spørgsmålet om hvorvidt et påvist erhvervsevnetab havde forbindelse til en arbejdsskade. Dommene viser, at der er flere karakteristiske forhold man skal være opmærksom på, når man skal vurdere en afgørelse om erhvervsevnetab, og at Ankestyrelsen har en svær bevisbyrde.

Højesteretsdom af 6. oktober 2009 (faldskade)

Skadelidte faldt under sit arbejde som social- og sundhedshjælper ned ad en trappe og pådrog sig herved en skade i venstre balde og hofte. Skadelidte var overvægtig, og Ankestyrelsen fandt, at der på grund af skadelidtes overvægt var en formodning for, at hendes erhvervsmæssige funktion blev oplevet som nedsat i højere grad end forventeligt, og at en vægtreduktion antagelig ville kunne reducere smertetilstanden. Ankestyrelsen fastsatte herefter erhvervsevnetabet til 35 %.

Højesteret udtalte, at skadelidtes betydelige overvægt ikke før arbejdsskaden havde medført en nedsættelse af hendes funktionsevne i arbejdet, og at der heller ikke var påvist følgelidelser til overvægten i tiden forud for arbejdsskaden. Højesteret udtalte endvidere, at der efter bevisførelsen ikke var holdepunkter for, at skadelidtes overvægt uden arbejdsskaden under alle omstændigheder ville påvirke hendes erhvervsevne inden for en nærmere fremtid. Højesteret fandt derfor, at hele As erhvervsevnetab måtte anses for at være en følge af arbejdsskaden.

Højesteretsdom af 7. december 2009 (strømskade)

Skadelidte var i 1998 udsat for en arbejdsulykke, idet han under udførelsen af sit arbejde fik et strømstød gennem sine fingre på højre hånd. Han pådrog sig umiddelbart smerter og føleforstyrrelser og efter nogle måneder tilstødte der andre gener, herunder psykiske. Skadelidte blev senere tilkendt førtidspension.

Der var strid om, hvorvidt de senere opståede gener også var udløst af arbejdsskaden, og Højesteret udtalte, at Ankestyrelsen ikke havde godtgjort, at det var overvejende sandsynligt, at de ikke umiddelbart opståede lidelser helt eller delvis skyldtes andre forhold end arbejdsskaden. Erhvervsevnetabet var derfor en følge af arbejdsskaden. Sagen blev hjemvist til fornyet administrativ behandling med henblik på fastsættelse af størrelsen af det samlede erhvervsevnetab.

Højesteretsdom af 29. januar 2010 (faldskade)

Skadelidte kom i 1999 ud fra en arbejdsulykke, idet hun fik 3 arkivkasser med papir i hovedet, faldt bagover, og slog hovedet ned i et betongulv. I 2001 fastsatte Arbejdsskadestyrelsen erhvervsevnetabet til 65 %.

I 2002 indhentede skadelidtes advokat en ny erklæring fra en læge, og af denne fremgik det bl.a., at skadelidte nu led af en kronisk smertetilstand/fibromyalgi, og at A’s arbejdsevne som følge heraf var varigt nedsat til en ubetydelighed. Arbejdsskadestyrelsen fastsatte herefter erhvervsevnetabet til 100 %. Forsikringsselskabet klagede, og Ankestyrelsen gav medhold i klagen.

Højesterets flertal fandt, at Ankestyrelsen ikke havde godtgjort, at der med overvejende sandsynlighed ikke forelå årsagssammenhæng mellem skadelidtes tilstand og arbejdsulykken. Ankestyrelsen blev derfor dømt til at anerkende, at skadelidtes erhvervsevnetab som følge af arbejdsulykken udgjorde 100 %.

På baggrund af dommene bør man være opmærksom på følgende elementer i vurderingen af en erhvervsevnetabsafgørelse:

• Har der forud for arbejdsskaden været en funktionsnedsættelse i arbejdet ?
• Er der noget der indikerer, at skadelidte under alle omstændigheder ville have fået nedsat sin erhvervsevne uanset arbejdsskaden ?
• Kan der påvises andre mulige/sandsynlige årsager til de opståede gener ?
• Bevisbyrden er Ankestyrelsens, og ikke skadelidtes.