Skadevolders forelæggelse for Arbejdsskadestyrelsen var en stiltiende accept af en foreløbig afbrydelse af forældelsen

Sagen angik, om forældelsesfristen for et erstatningskrav rejst af A mod Aarhus Universitet var forældet efter den dagældende forældelseslov fra 1908, hvor forældelsesfristen var 5 år.

Højesteret fastslog, at en skadevolder som udgangspunkt må anses for stiltiende at have accepteret en udskydelse af forældelsen, hvis skadevolder (eller skadelidte efter aftale med skadevolder) har anmodet Arbejdsskadestyrelsen om en vejledende udtalelse om fastsættelsen af méngraden og erhvervsevnetabet.

I forhold til den konkrete sag bemærkede Højesteret, det efter bevisførelsen måtte lægges til grund, at, Aarhus Universitet havde anerkendt erstatningspligten, inden sagen blev forelagt for Arbejdsskadestyrelsen, således at tvisten mellem parterne alene drejede sig om tabsopgørelsen. A havde derfor føje til at antage, at parterne kunne opnå en forligsmæssig løsning uden sagsanlæg, når Arbejdsskadestyrelsens udtalelse forelå.

Endvidere fandt Højesteret, at A havde afbrudt forældelsen rettidigt, efter at parternes forhandlinger om en forligsmæssig løsning uden sagsanlæg måtte anses for afsluttet.

Erstatningskravet var derfor ikke forældet.

Landsretten var nået til det modsatte resultat.