En ansat (A) i jobtræning under en kommune havde modtaget mangelfulde ansættelsesbeviser og ønskede en godtgørelse herfor efter ansættelsesbevisloven.

A var uorganiseret og området var overenskomstdækket med et særligt overenskomstvilkår om, at kommunen havde en 15 dages frist til at berigtige et mangelfuldt ansættelsesbevis i. Denne frist var overholdt.

Sagen endte i Højesteret, der fastslog, at ansættelsesbevisloven ikke fandt anvendelse, selv om A’s oprindelige ansættelsesbreve ikke indeholdt oplysning om den for ansættelsen gældende overenskomst. Højesteret lagde herved vægt på, at kommunen efter de kollektive overenskomster mellem henholdsvis KL og FOA og KL og SID, som A’s arbejdsforhold var omfattet af, havde pligt til at give oplysninger om ansættelsesforholdet i overensstemmelse med KTO-aftalen også over for ansatte, der – som A – ikke var medlem af en overenskomstbærende organisation.

Da kommunen berigtigede ansættelsesbrevene inden for fristen på 15 dage i KTO-aftalen, så de opfyldte aftalens direktivbaserede krav, og da A dermed opnåede den retsstilling, der fulgte af de faglige overenskomster og KTO-aftalen, frifandt Højesteret kommunen.