Speciallægeerklæring indhentet efter retssagens anlæg kunne fremlægges som bevis og forelægges for Retslægerådet

Sagen der var anlagt af 3F angik, om en arbejdstager under en retssag vedrørende krav om erstatning som følge af en arbejdsulykke kunne fremlægge en speciallægeerklæring, der var indhentet efter sagens anlæg på Arbejdsskadestyrelsens anmodning til brug for Arbejdsskadestyrelsens behandling af sa­gen efter arbejdsskadesikringslovens regler, og om den pågældende erklæring kunne forelægges for Retslægerådet.

Det var Arbejdsskadestyrelsen, der havde truffet afgørelse om, at arbejdstageren skulle lade sig undersøge af en speciallæge, og styrelsen havde udpeget special­lægen, uden at nogen af parterne havde haft indflydelse herpå.

Under disse omstændigheder fandt Højesteret, at speciallægeerklæringen ikke havde karakter af at være en ensidigt indhentet erklæ­ring. Højesteret tillod derfor, at speciallægeerklæringen kunne fremlægges som bevis i sagen og dermed kunne fremsendes til Retslægerådet.

Kommentar:

Højesteret har tidligere taget stilling til en næsten tilsvarende situation, hvor en speciallægeerklæring var indhentet af en kommune, og hvor udfaldet var det modsatte (U2007.2329H). Højesteret må med afgørelsen have lagt afstand til den tidligere afgørelse, således at en speciallægeerklæring i dag kan fremlægges, hvis:

  1. Den er indhentet af en myndighed til bruge for sagsbehandlingen.
  2. Myndigheden selv har udpeget speciallægen.
  3. Ingen af sagens parter har haft indflydelse på udpegningen af speciallægen.