Ufaglært får ca. 1,3 million i erstatning.

Ufaglært ansat får kr. 1.312.555,50 i erstatning efter to arbejdsulykker på samme arbejdsplads.

Retten i Århus har netop givet Rosberg & Haug Advokater medhold i, at en arbejdsgiver har pligt til at sørge for, at ansatte har det korrekte fodtøj, når der arbejdes på steder, hvor der er risiko for glideskader.

Sagens omstændigheder

En ansat havde til opgave at indsamle indkøbsvogne i et center. Til dette brug havde han fået stillet en traktor med trailer til rådighed. Indkøbsvognene skulle indsamles på hele centerets udendørsarealer og køres ind til centeret .

Den første ulykke skete i januar 2008 ved at traktoren væltede med trailer og indkøbsvogne. Ulykken skete, da den ansatte kørte ned ad en rampe/vej, hvor traktoren skred ud på grund af is på vejen. Den ansatte havde tidligere klaget over en defekt ved traktoren og traileren, idet traileren somme tider hoppede af sammenkoblingen på traktoren. Herudover var det en fejl på vognens bremser. Fejlen var forsøgt afhjulpet flere gange af et værksted.

Ved ulykken pådrog den ansatte sig bl.a. et vridtraume i nakken. Han havde efterfølgende flere sygemeldinger.

Den anden ulykke skete i november 2009. Den ansatte skulle ned fra traktoren via trinene. Det var koldt og der lå sne og is. Hans fod gled på traktorens trin, ca. 1 meter fra jorden, hvorefter han faldt ned og slog lænderyggen.

Den ansatte havde flere sygeperioder. Efter den første ulykke havde han to sygeperioder på henholdsvis 10 dage og 26 dage. Efter den anden ulykke havde han først en sygeperiode på 24 dage. Fra maj 2010 havde han en længerevarende sygeperiode på 452 dage på grund af følgerne fra begge ulykker. Han overgik til førtidspension.

Arbejdsskadestyrelsen havde anerkendt begge ulykker som en arbejdsskade. Efter den først ulykke blev den ansatte tilkendt godtgørelse for varigt mén på 10 %. Hans erhvervsevnetab blev vurderet til 65 %. Efter den anden ulykke traf Arbejdsskadestyrelsen en samlet afgørelse for de to sager og vurderede det samlede erhvervsevnetab til 65 %.

Arbejdsgiveren anerkendte erstatningsansvaret for den første ulykke. Der var herefter tvist om erstatningsansvaret for den anden ulykke og fordelingen af de varige følger på de to ulykker samt om opgørelsen af timelønnen.

Retten i Århus gav den ansatte medhold i, at arbejdsgiveren også var erstatningsansvarlig for ulykken i 2010. Retten lagde til grund, at han flere gange om dagen skulle ind og ud af traktoren for at skubbe indkøbsvogne op på traileren. Han havde én gang under sit ansættelsesforhold fået udleveret sikkerhedssko. De var slidt op, og han havde ikke fået udleveret sikkerhedssko siden da. Arbejdsgiveren vidste, at den ansatte herefter ikke anvendte sikkerhedssko og retten lagde til grund, at arbejdsgiveren ikke påtalte, at den ansatte ikke anvendte sikkerhedssko.

Herefter anfører retten, at en sikkerhedsmæssig forsvarlig udførelse af arbejdet forudsatte, at den ansatte - især om vinteren, hvor det ofte er glat - anvendte sikkerhedssko, således at han kunne stå ordentligt fast. Da ulykken kunne have været undgået, hvis den ansatte havde anvendt sikkerhedssko, og da arbejdsgiveren ikke påtalte, at den ansatte ikke anvendte sikkerhedssko og ikke stillede sikkerhedssko til rådighed, havde arbejdsgiveren tilsidesat sin pligt til at sikre, at arbejdet blev udført sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Arbejdsgiveren var herefter erstatningsansvarlig.

Retten udtalte tillige, at den ansatte ikke havde udvist egen skyld.

I erstatningsudmålingen gav retten den ansatte medhold i kravet på erhvervsevnetabserstatning på kr. 1.162.555,50 og svie- og smertegodtgørelse på kr. 8.525. Kravet på tabt arbejdsfortjeneste blev skønsmæssigt fastsat til kr. 150.000.

Rosberg & Haug Advokaters bemærkninger til dommen:

Dommen fastslår for det første, at en arbejdsgiver har ansvaret for enten at stille sikkerhedsmæssigt forsvarligt fodtøj til rådighed, når en arbejdsopgave kræver det, eller at instruere den ansatte i at anvende sikkerhedsmæssigt forsvarligt fodtøj.

Desuden viser dommen, at der i tilfælde, hvor den ansatte har en fast timeløn og overarbejde, der honoreres særskilt, kan skønnes over den gennemsnitlige timeløn. Det betyder, at det ikke alene er den faste timeløn, der lægges til grund for beregningen af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Usikkerheden om hvilket omfang overarbejdet havde og ville have må afspejles i skønnet.

Eventuelle spørgsmål sagen kan rettes til advokat Brian Bruun Hansen, der førte sagen.

Haug Advokater | Christian IX's Gade 10, 3. sal | 1111 København K | Tlf.: 33 13 42 42 | CVR: 28393458 | Email: secure@haugadvokater.dk