Østre Landsret tilkender tømrerlærling erstatning 7 år efter ulykken skete.

Østre Landsret har netop stadfæstet en byretsdom, hvor en tømrerlærling fik medhold i, at der var sket en arbejdsulykke, og at arbejdsgiveren havde tilrettelagt arbejdet uforsvarligt og heller ikke havde givet tilstrækkelig instruktion. Rosberg & Haug advokater har på vegne af Fagligt Fælles Forbund behandlet sagen for både by- og landsret.

Tømrerlærlingen, der kun havde været ansat hos arbejdsgiveren i 6 måneder, skulle sammen med en tømrersvend, som også var sikkerhedsrepræsentant i firmaet, forestå oprydningen på en byggeplads. Der blev i den forbindelse manuelt båret en tung branddør ned fra 2. sal via en smal trappeopgang. Branddøren havde ifølge lærlingen en vægt på et sted mellem 50 – 60 kg. Lærlingen havde sagt til tømrersvenden, at hun syntes det var en tung dør, at skulle bære ned, men tømrersvenden havde sagt; ”Kom nu…”

Ulykken skete på et repos mellem etagerne, hvor lærlingen uventet fik hele dørens vægt over på sin venstre arm, hvorefter hun mærkede et smæld i venstre skulder. Lærlingen slap ikke døren, men fik den båret ned til bilen, hvorefter hun og tømrersvenden kørte døren på genbrugsstationen. Lærlingen fortsatte med at arbejde i ca. 14 dage, hvorefter hun måtte sygemelde sig og søge lægehjælp.

Efter kortvarigt at have genoptaget arbejdet måtte lærlingen sygemelde sig igen. Det er senere blevet konstateret, at hun bl.a. havde fået overrevet bicepssenen i venstre skulder. Lærlingen er efterfølgende blevet opereret for skulderlidelsen, men her 7 år efter ulykken er det stadig umuligt for hende, at vende tilbage til jobbet som tømrer. Lærlingen er i dag ansat i anden branche, som kontorassistent på nedsat tid.

Der blev rejst krav mod arbejdsgiveren og udtaget stævning.

Retssagen vedrørte bl.a. spørgsmålet om hvorvidt ulykken overhovedet havde fundet sted, og i givet fald om arbejdsgiveren var erstatningsansvarlig for ulykken og om der var årsagsforbindelse mellem ulykken og lærlingens efterfølgende sygeperioder.

Såvel byret som landsret fandt det bevist, at der var sket en ulykke, som beskrevet af lærlingen, da specielt anmeldelsen til Arbejdsskadestyrelsen støttede op om lærlingens beskrivelse af hændelsesforløbet. By- og landsretten bemærkede videre, at arbejdsprocessen med manuel håndtering af en meget tung dør på en lille trappeopgang, ikke var forsvarligt tilrettelagt, ligesom arbejdsgiveren ikke havde givet nogen former for instruktion til lærlingen om, hvordan arbejdet skulle have været udført på den mindst risikable måde. Ansvaret for tilrettelæggelsen af arbejdet påhviler arbejdsgiveren. Landsretten bemærkede endvidere, at på baggrund af Retslægerådets udtalelse, var der sammenhæng mellem ulykken og lærlingens sygeperiode, hvorfor arbejdsgiveren var erstatningsansvarlig.

Dommen viser, at selvom arbejdsgiveren afviser, at en ulykke har fundet sted, så tillægges oplysningerne afgivet til Arbejdsskadestyrelsen ikke ubetydelig vægt.

Dommen viser også, at arbejdsgiverens pligt til at tilrettelægge arbejdet, så det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, består over for en ung lærling, der udfører arbejdet med en erfaren tømrersvend. En arbejdsgiver kan således ikke overlade ansvaret for og tilrettelæggelsen af arbejdet til medarbejderne, også selv om der var tale om, at tømrersvenden var særdeles erfaren og i øvrigt også sikkerhedsrepræsentant.

Dommen slår fast, at Arbejdstilsynets vejledning om løft, træk og skub (D.3.1) tillægges en ikke uvæsentlig betydning for vurderingen af, om en arbejdsproces er forsvarlig tilrettelagt.

Endvidere viser dommen, at domstolene er rette værneting, når det drejer sig om erstatnings- og godtgørelseskrav for en arbejdsulykke, der har fundet sted i lærlingeperioden. Spørgsmålet herom har kort forinden været behandlet af en anden afdeling i Østre Landsret.

Eventuelle spørgsmål til sagen kan rettes til advokat Jacob Holm, der førte sagen for både by- og landsret.