Hvad betyder de nye regler om forældelse af erstatningskrav for personskader?

Den 1. januar 2008 trådte en ny lov om forældelse af fordringer i kraft (Forældelsesloven).

Forældelsesloven ophæver de hidtidige bestemmelser om forældelse i både Danske Lov 5-14-4 og 1908-loven.

I korte træk har det følgende betydning for sager om personskade:

Udgangspunktet er, at forældelsesfristen for krav i anledning af en personskade er 3 år fra kravets forfaldstidspunkt.

Forfaldstidspunkt er tidspunktet for skadens indtræden - altså skadesdatoen.

Forfaldstidspunkt skydes dog (suspenderes), hvis skadelidte første senere får/burde få kendskab til sit krav.

Der er en absolut frist på 30 år fra skadesdatoen for erstatningskrav som følge af personskade.

Der kan aftales suspension for så vidt angår 3 års-fristen, men ikke for så vidt angår den absolutte frist på 30 år.

Det skal bemærkes, at Arbejdsskadesikringslovens forældelsesfrist (ASL § 36, stk 2) på 5 år (i stedet for Forældelseslovens 3 år) fastholdes og inkluderer krav mod en arbejdsgiver efter erstatningsansvarsloven ved arbejdsskader (såkaldte differencekrav).

For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 13 42 42.