Ankestyrelsen underkendt

​Retten i Sønderborg har ved dom tilsidesat Ankestyrelsens fastsættelse af méngraden i anledning af en arbejdsulykke. Rosberg & Haug har på vegne af Fødevareforbundet NNF ført sagen.

Den 12. maj 2007 var skadelidte udsat for en arbejdsulykke, hvor han pådrog sig en seneoverrivning i højre skulder, da han skulle tømme en 60 – 70 kg tung kasse med affald på et slagteri.

Skadelidte blev i februar 2008 opereret i skulderen, hvor der blev konstateret en ruptur af supraspinatussenen og der blev fundet slidgigtforandringer i højre skulderhøjdeled, som blev fjernet under operationen.

Skadelidte har efterfølgende været i intens behandling for skulderen, og var som følge af skuldersmerterne ikke i stand til at genoptage arbejdet og blev i september 2012 tilkendt førtidspension.

Arbejdsskadestyrelsen tilkendte skadelidte en méngrad på 18%. Denne afgørelse blev anket til Ankestyrelsen, som ændrede afgørelsen. Ankestyrelsen mente, at skadelidte havde en samlet méngrad på 12%, men kun 8% kunne henføres til ulykken, mens resten måtte skyldes en forudbestående sygdom i form af svær slidgigt i skulderhøjdeleddet. Ankestyrelsen udtalte videre, at slidgigten i skulderhøjdeleddet med overvejende sandsynlighed ville have været symptomgivende uafhængigt af arbejdsskade, hvorfor méngraden blev nedsat til 8%.

Fødevareforbundet NNF udtog på vegne af skadelidte stævning i sagen med påstand om, at Ankestyrelsen skulle anerkende, at skadelidte havde en méngrad på 18%.

Sagen blev forelagt Retslægerådet, der udtalte, at det ved MR-skanninger i 2007 efter ulykken og ved operationen i februar 2008 blev konstateret, at skadelidte havde en supraspinatuslæsion og moderate slidgigtforandringer i højre skulderhøjdeled. Retslægerådet udtalte videre, at det var sandsynligt, at supraspinatuslæsionen var opstået ved traumet den 12. maj 2008. Retslægerådet udtalte også, at slidgigtforandringerne i skulderhøjdeleddet var til stede forud for ulykken, men det var ulykken, der havde udløst smerter i skulderhøjdeleddet.

Retten lagde - særligt med henvisning til Retslægerådets besvarelse – til grund, at skadelidte inden arbejdsskaden havde moderat slidgigt i skulderhøjdeleddet, og at denne slidgigt ikke var symptomgivende før ulykken. Retten lagde endvidere til grund, at skadelidte indtil arbejdsulykken havde været ansat som slagteriarbejder på fuld tid og uden skånehensyn. Retten fandt på den baggrund ingen faste holdepunkter for at fastslå, at slidgigtforandringerne i skulderhøjdeleddet på tidspunktet for arbejdsskaden frembød en nærliggende risiko for at udvikle sig på en måde, der på et senere tidspunkt ville påvirke hans arbejdsevne.

Da Ankestyrelsen herefter ikke havde godtgjort, at overvejende sandsynlighed talte imod, at skadelidtes skulderproblemer i det hele skyldtes arbejdsskaden, blev méngraden fastsat til 18%.

Dommen viser, at det tillægges stor betydning, hvis den skadelidte har været i stand til at arbejde på fuld tid frem til ulykken, ligesom dommen også slår fast, at Ankestyrelsen ikke alene ved deres lægekonsulents udtalelse / vurdering kan løfte bevisbyrden i arbejdsskadesikringslovens § 12, stk. 2 for, at den forudbestående lidelse frembyder en nærliggende risiko for at udvikle sig på en måde, der vil påvirke den skadelidtes arbejdsevne. Ankestyrelsen har meddelt, at sagen ikke vil blive anket.

Evt. spørgsmål til sagen kan rettes til advokat Jacob Holm, der førte sagen.

Haug Advokater | Christian IX's Gade 10, 3. sal | 1111 København K | Tlf.: 33 13 42 42 | CVR: 28393458 | Email: secure@haugadvokater.dk