Fagforeninger og advokater oplever ind i mellem, at parter - det være sig medlemmer eller arbejdsgivere - ikke mener sig bundet af de forlig, som fagforeningen og arbejdsgiverorganisationen indgår.

Hvorvidt en part er bundet af det, som organisationen eller fagforeningen foretager sig, afhænger i første omgang af, hvad der fremgår af de vedtægter, man som medlem er bundet af. Indeholder disse vedtægter vilkår om, at organisationen kan behandle faglige tvister på vegne af medlemmerne, så følger det af det kollektiv arbejdsretlige princip, at organisationen har en organisationsfuldmagt til at tegne og forpligte medlemmet.

Konkret har Rosberg & Haug for nylig behandlet en sag for Fødevareforbundet NNF om en organisationsfuldmagt i forbindelse med en konkursbegæring, der var indgivet mod en arbejdsgiver, der havde været repræsenteret ved sin organisation. Arbejdsgiveren, der ikke selv havde underskrevet det protokollat, der var resultatet af et mæglingsmøde, bestred at være forpligtet af indholdet. Skifteretten afviste at fremme konkursbegæringen og henviste til, at der var usikkerhed om, hvorvidt arbejdsgiveren var forpligtet. Denne afgørelse blev kæret, og landsretten ændrede afgørelsen og henviste til principperne i arbejdsretslovens § 34, der indebar, at arbejdsgiveren var bundet af protokollatet.

3F har endvidere netop fået prøvet samme spørgsmål i en anden sag i Højesteret, og her kom Højesteret også frem til, at arbejdsgiveren var bundet af det forlig, som arbejdsgiverorganisationen havde indgået, som følge af, at der forelå en organisationsfuldmagt.