Opgørelse af differencekrav.

Højesteret har nu truffet afgørelse i to arbejdsskadesager, som vi har ført på vegne af 3F.

Problemstillingen var, om der ved opgørelsen af differencekravet, dvs. forskellen med beregningen af erhvervsevnetabet efter erstatningsansvarsloven og arbejdsskadesikringsloven, skulle ske fradrag af de ydelser som den skadelidte forinden havde fået som en løbende midlertidig ydelse efter arbejdsskadesikringsloven.

De to sager havde forinden været behandlet af Østre Landsret, der i begge sager var kommet frem til (i den ene sag dog med dissens), at den skadelidte skulle tåle, at de løbende ydelser skulle fradrages i opgørelsen af differencekravet.

Højesteret kom frem til, at de midlertidigt løbende ydelser også var en del af den ydelse, der skulle modregnes ved opgørelsen af den endelige erhvervsevneerstatning, da der var tale om en kompensation for et indtægtstab. Selvom det fremhæves, at den midlertidigt løbende ydelser har visse fælles træk med den tabte arbejdsfortjeneste, og at der kan opstå situationer hvor skadelidte underkompenseres, så fortolker Højesteret reglerne således at et midlertidigt erhvervsevnetab stadig er et erhvervsevnetab, som skal fratrækkes den samlede opgørelse. Højesteret stadfæstede således de to landsretsdomme.

Som bekendt blev erstatningsansvarsloven ændret sidste år, og dommene får derfor alene betydning for de skader, der ligger før lovændringens ikrafttræden den 16. juni 2011. For skader sket efter lovens ikrafttræden, fratrækkes den løbende ydelse i den tabte arbejdsfortjeneste og ikke i erhvervsevnetabet.

De skadelidte, der ikke er omfattet af lovændringen, vil således i mange tilfælde blive underkompenseret.