Kommune dømt, da det ikke var bevist, at en afskedigelse ikke havde forbindelse med graviditet og barsel.

Højesteret har den 30. marts 2011 afsagt en dom vedrørende afskedigelse af en kommunalt ansat salgskonsulent. Salgskonsulenten havde siden december 2004 været ansat ved amtets revalideringscentre og blev i forbindelse med kommunalreformen i juni 2006 oplyst om, at hun fremover skulle arbejde ved et af centrene, der nu henhørte under kommunen. Kommunen blev i efteråret 2006 klar over, at salgskonsulentens stilling af økonomiske grunde ikke skulle opretholdes.

Salgskonsulenten oplyste i juni 2006, at hun var gravid. I august 2006 blev hun sygemeldt og kom ikke tilbage på arbejde inden fødslen. Salgskonsulenten havde herefter planlagt barselsorlov frem til december 2007. I begyndelsen af maj 2007 blev salgskonsulenten varslet afskediget grundet manglende arbejdsopgaver og ultimo maj 2007 modtog hun en opsigelse.

Salgskonsulenten klagede til Ligebehandlingsnævnet, der tilkendte hende en godtgørelse på 250.000 kr. svarende til 9 måneders løn for overtrædelse af ligebehandlingslovens § 9.

Kommunen anlagde sag mod Ligebehandlingsnævnet og fik i både by- og landsret medhold i, at Ligebehandlingsnævnets afgørelse var ugyldig. Højesteret kom imidlertid til et andet resultat.

Højesteret fandt det godtgjort, at salgskonsulentens stilling blev nedlagt som følge af ændringerne efter kommunalreformen. Højesteret fandt det ligeledes godtgjort, at kommunen havde forsøgt at omplacere salgskonsulenten, men hvor det var lykkedes at omplacere 19 andre medarbejdere, var det ikke lykkedes kommunen at omplacere salgskonsulenten. Højesteret bemærkede, at kommunen som led i bestræbelser på en omplacering, burde have burde have orienteret hende om nedlæggelsen af stillingen, burde have sikret sig tilstrækkelige oplysninger om hendes kvalifikationer og burde have orienteret hende om ledige stillinger i kommunen. Højesteret fandt det i den forbindelse ikke bevist, at der ikke i kommunen var andre stillinger, som salgskonsulenten kunne varetage. På den baggrund fastslog Højesteret, at kommunen ikke havde godtgjort, at afskedigelsen ikke havde forbindelse til salgskonsulentens graviditet og barsel. Højesteret fastslog herefter, at kommunen skulle betale en godtgørelse på 250.000 kr. som tidligere fastslået af Ligebehandlingsnævnet.

Dommen fra Højesteret er interessant, idet den viser, at der er ganske strenge krav til arbejdsgiverens omplaceringsbestræbelser. Arbejdsgiver skal således dokumentere, at man har undersøgt om det var muligt at omplacere - særligt hvis der er ledige stillinger og det har været muligt at omplacere andre. Herudover skal arbejdsgiver dokumentere, at der ikke var andre (ledige) stillinger som den pågældende kunne bestride.