Højesteret har i 3 principielle domme afsagt den 17. december fastlagt retningslinierne for godtgørelser for overtrædelser af ansættelsesbevisloven.

Den ene sag drejede sig om en ansat, der ikke efter en ansættelse på ca. 6 måneder, havde modtaget et ansættelsesbevis. Arbejdet var overenskomstdækket. Det manglende ansættelsesbevis havde skabt usikkerhed omkring hans opsigelsesvarsel, og der var opstået strid om overarbejdsbetaling samt pensionsbidraget. Virksomheden havde før haft lignende situationer, og man havde ikke rettet op på manglerne.

Efter en samlet vurdering fandt Højesteret imidlertid ikke at der forelå skærpede omstændigheder, der kunne udløse godtgørelse efter maksimumbestemmelsen i loven. Højesteret fastsatte godtgørelsen til kr. 10.000.

Højesteret benyttede samtidig lejligheden til at fastsætte godtgørelsesniveauet generelt således:

1) Bagatelsager: 0-1.000 kr.

2) Mangelfuld eller manglende ansættelseskontrakt, men uden konkret betydning for den ansatte: 2.500 – 5.000 kr.

3) Manglerne har udløst tvist eller risiko herfor: 5.000 – 10.000 kr.

4) Sager hvor arbejdsgiver bevidst har omgået den ansattes rettigheder, og vedholdende forholdt sig passiv overfor den ansattes opfordringer: op til 20 ugers løn.

I de to øvrige sager blev der tilkendt godtgørelser på henholdsvis 15.000 og 4.000 kr. Den førstnævnte sag var speciel, i det den drejede sig om en advokatfuldmægtig, og denne havde selv måttet betale for dyre lovpligtige kurser, som arbejdsgiveren skulle betale.

Rosberg & Haugs bemærkninger:

Med ovennævnte retningslinier vil ganske mange sager ende i de to første kategorier, hvilket for det fleste sagers vedkommende har den kedelige konsekvens, at kravet ikke bliver rejst eller forfulgt. For de sager, hvor manglerne har haft betydning for den ansattes krav, vil der skulle ganske meget til, førend godtgørelsen kan komme i nærheden af maksimumbeløbet eller i øvrigt overstige grænsen på 10.000 kr.