Arbejdstager og fagforening dømt til at betale erstatning og godtgørelse for uretmæssig konkursbegæring - Højesteretsdom af 24. november 2010.

A var ansat i et polsk firma, som delvist var ejet af B. Det polske firma udførte en entrepriseopgave for et dansk firma, som B var ejer af og direktør for.

Da A ikke fik udbetalt hele sin løn, fremsendte fagforening et inkassobrev med en 3-dages betalingsfrist og varsel om konkursbegæring til B, idet de gjorde gældende, at V var den reelle arbejdsgiver. B kontaktede herefter fagforeningen og gjorde indsigelse mod, at lønkravet mod det polske firma blev gjort gældende mod ham personligt.

Da beløbet ikke blev indbetalt til A, begærede fagforeningen på vegne af A B erklæret personligt konkurs. Efter første møde i Sø- og Handelsrettens skifteafdeling blev konkursbegæringen tilbagekaldt, og spørgsmålet om erstatning og godtgørelse for uberettiget konkursbegæring blev udskilt til særskilt behandling.

Højesteret udtalte, at A som fordringshaver er objektivt ansvarlig for, om lønkravet kunne gøres gældende over for B. Da dette ikke var tilfældet, blev A dømt til at betale erstatning for Bs udgifter i forbindelse med konkursen, ligesom A blev dømt til at betale en godtgørelse på 10.000 kr. til B for uberettiget konkursbegæring.

Endvidere havde fagforeningen pådraget sig et erstatningsansvar efter de almindelige erstatningsretlige regler, idet de havde medvirket til at indgive konkursbegæringen på et tidspunkt, hvor de var bekendt med kravets omtvistede karakter. Fagforeningen blev derfor ligeledes dømt til at erstatte Bs udgifter i anledning af konkursbegæringen.

Rosberg og Haug's bemærkninger: Der er ikke noget nyt i, at lønmodtageren i konkurssituationen indestår for, at kravet består, og at det i øvrigt er rejst overfor den rette skyldner. Viser det sig ikke at være tilfældet, er der erstatningsansvar, jf. konkurslovens § 28. Fagforeningen deler i den forbindelse skæbne med sit medlem. Dommen får derfor næppe nogen praktisk betydning for hvornår en fagforening kan indgive en konkursbegæring og hvornår den ikke kan, men det skal fortsat altid undersøges grundigt om der er et krav, og om det er rejst overfor den rette person.