Tømrer med 36 års erfaring får erstatning.

Østre Landsret tilkender særdeles erfaren tømrer erstatning.

Rosberg & Haug advokater har på vegne af Forbundet Træ-Industri-Byg ført en retssag for et medlem, der pådrog sig en skulderskade.

Tømreren, der havde ca. 36 års erfaring, skulle sammen med resten af sit sjak opsætte og installere et gipsloft i en gymnastiksal på en skole. Arbejdet foregik fra et rullestillads i gymnastiksalen. Arbejdet skulle foregå i 8 meters højde. For at transportere gipspladerne og skinnerne op på stilladset blev der anvendt en lift. Både gipspladerne og skinnerne var leveret på byggepladsen af producenten i ens kasser med samme størrelse og udformning, men langt fra med samme vægt. Kasserne med gipspladerne vejede omkring 25 – 30 kg pr. kasse, mens kasserne med skinner vejede et sted mellem 80 – 120 kg pr. kasse. Der var ikke sat advarsler på kasserne med skinner om at disse kasser var særlig tunge.

Ulykken skete, da tømreren var ved at tømme liften, mens han stod oppe på stilladset. Liften var fyldt op med kasser med gipsplader og den sidste kasse viste sig at være med skinner. Den erfarne tømrer var ikke blevet gjort opmærksom på, at kassen med skinner vejede over 3 gange så meget som de øvrige kasser, så da han skulle løfte kassen ind på stilladset gav det et voldsomt smæld i højre skulder. Tømreren fortalte samme dag resten af sjakket, at han havde fået en fibersprængning i skulderen, men ulykken bliver ikke anmeldt, og tømreren sygemeldte sig heller ikke umiddelbart fra arbejdet. Tømreren fortsatte med at arbejde i det erfarne sjak helt frem til april måned 2004, hvor han blev nødsaget til at sygemelde sig som følge af voldsomme smerter i skulderen. Det blev konstateret, at han havde overrevet sener i højre skulder. Tømreren blev opereret for skulderlidelsen, men det viste sig desværre umuligt for ham at vende tilbage til jobbet som tømrer, hvorfor han i juli 2005 overgik til efterløn.

Der blev rejst krav mod arbejdsgiveren, og under sagen blev der indhentet en udtalelse fra Retslægerådet, som udtalte, at såfremt det kunne lægges til grund, at tømreren havde været udsat for løftetraumet, som beskrevet af ham, den 3. juni 2003, var det mere end 50 % sandsynligt, at tømrerens højresidige skulderlidelser var forårsaget af ulykken.

Sagen vedrørte bl.a. spørgsmålet om hvorvidt ulykken overhovedet havde fundet sted, og i givet fald om entreprenørvirksomheden var erstatningsansvarlig for ulykken og om der var årsagsforbindelse mellem ulykken og tømrerens sygeperiode og overgang til efterløn.

Byretten fandt det ikke godtgjort, at ulykken overhovedet havde fundet sted, da tømreren havde fortsat sit arbejde i 10 måneder efter ulykken og da ulykken først blev anmeldt 10 måneder efter ulykken, hvorfor entreprenørvirksomheden blev frifundet. Sagen blev anket til landsretten.

Østre Landsret bemærkede, at Landsretten fandt det bevist, at der var sket en ulykke, som beskrevet af tømreren, da øvrige vidneforklaringer og dokumenter i sagen støttede op om tømrerens beskrivelse af hændelsesforløbet. Landsretten bemærkede videre, at arbejdsprocessen med håndtering af meget tunge kasser i 8 meters højde, som skulle løftes ind over stilladsrækværket, ikke var forsvarligt tilrettelagt, jf. Arbejdstilsynets vejledning om løft, træk og skub (D.3.1), idet der ikke var taget højde for kassernes vægt. Ansvaret for tilrettelæggelsen af arbejdet påhviler arbejdsgiveren. Landsretten bemærkede endvidere, at på baggrund af Retslægerådets udtalelse var der sammenhæng mellem ulykken og tømrerens sygeperiode og overgang til efterløn, hvorfor arbejdsgiveren var erstatningsansvarlig.

Dommen viser, at arbejdsgiverens pligt til at tilrettelægge arbejdet, så det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, også består over for særdeles erfarne medarbejdere. En arbejdsgiver kan således ikke overlade ansvaret for og tilrettelæggelsen af arbejdet til medarbejderne, også selv om der er tale om et særdeles erfarent sjak med stor erfaring inden for udførelsen og gennemførelsen af den konkrete type af opgave.

Dommen slår også fast, at Arbejdstilsynets vejledning om løft, træk og skub (D.3.1) tillægges en ikke uvæsentlig betydning for vurderingen af, om en arbejdsproces er forsvarlig tilrettelagt.

Haug Advokater | Christian IX's Gade 10, 3. sal | 1111 København K | Tlf.: 33 13 42 42 | CVR: 28393458 | Email: secure@haugadvokater.dk