​Ankestyrelsens fastsættelse af årsløn tilsidesat.

Et medlem af 3F kom til skade på arbejdet i forbindelse med en trafikulykke. Skaden blev

anmeldt til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) og skaden blev anerkendt som en

arbejdsskade. AES udmålte varigt mén og erhvervsevnetab.


Ved udmålingen af erhvervsevnetabet blev medlemmets årsløn fastsat til kr. 152.000. AES

henviste til, at dette svarede til indkomsten på skadestidspunktet, og at medlemmet ikke

havde udsigt til at få en højere indtægt. Der blev klaget over afgørelsen, men Ankestyrelsen

(AST) kom frem til det samme resultat.


Sideløbende med sagsbehandlingen hos arbejdsskademyndighederne var skaden blev anmeldt

til en motoransvarsforsikring, der havde anerkendt ansvaret og udbetalt erstatning. I

forbindelse med beregningen af den tabte arbejdsfortjeneste blev der indhentet en udtalelse

fra medlemmets arbejdsgiver, hvoraf det fremgik, at medlemmet (der var nyansat) ikke var

kørt ind i tjenesten endnu og alt andet lige ville have opnået en højere løn svarende til en

årsløn på kr. 287.049. Disse oplysninger blev sendt til AST, der imidlertid ikke mente, at det

kunne ændre på afgørelsen.


Ankestyrelsen blev stævnet og Retten i Esbjerg gav medlemmet ret. Der blev især lagt vægt

på de entydige oplysninger fra arbejdsgiveren og vidneforklaringen fra medlemmets tidligere

overordnede.


Det vides endnu ikke, om Ankestyrelsen vil anke dommen.


Sagen blev ført at advokat Martin Haug.

Haug Advokater | Christian IX's Gade 10, 3. sal | 1111 København K | Tlf.: 33 13 42 42 | CVR: 28393458 | Email: secure@haugadvokater.dk