En registreret revisor havde siden 1983 drevet sit eget revisionsfirma.
Han tegnede på et tidpunkt en forsikringsaftale med AP Pension, der bl.a. indebar en pensionsdækning i tilfælde af (fag)invaliditet.
Revisoren fik i 2009 en blodprop i hjertet og denne episode blev anmeldt til pensionsordningen. Han kom sig over blodproppen, men fik efterfølgende stress i 2011. Dette blev ligeledes anmeldt til pensionsordningen.
Anmeldelsen udløste betaling af invalidesum efter pensionsordningen samt midlertidig invalidepension fra 1.7.2011 til 30.6. 2012. Revisoren skulle herefter gennem en udredning af en speciallæge mhp, at det skulle vurderes om udbetalingen skulle fortsætte. Speciallægen vurderede, at revisoren kunne arbejde som revisor, i første omgang på nedsat tid i en ikke stressende funktion.
På baggrund af speciallægeerklæring afsluttede Pensionsselskabet udbetalingen.
Revisoren mente ikke selv, at han var i stand til genoptage arbejdet hverken helt eller delvist, og det mente den kommunale forvaltning heller ikke.
Der blev indgivet en klage til Ankenævnet for Forsikring. Ankenævnet gav ikke revisoren medhold i klagen. Der blev udtaget stævning i august 2014.
Der var under sagen strid om hvorvidt helepensionsordningen var underlagt kriteriet om faginvaliditet og om revisoren var ”syg nok” til at opnåbetalinger fra pensionsordningen.
Under sagen blev der indhentet en udtalelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) om erhvervsevnen, men med udgangspunkt i kriteriet om faginvaliditet, og AES vurderede, at revisoren ikke kunne fungere i et job som hverken ledende eller underordnet revisor. To speciallæger medvirkede i vurderingen.
Parterne i sagen aftalte at lade revisoren gennemgå en yderligere speciallægeundersøgelse af en af parterne nyudpeget speciallæge. Denne speciallæge udarbejdede under sagen hele tre erklæringer.
Da der stadig var uenighed om den lægelige vurdering, blev der også stillet spørgsmål til Retslægerådet.
Sagen blev hovedforhandlet i januar 2021, og der blev afsagt som den 26. februar 2021–næsten 9 år efter at pensionsselskabet havde afsluttet betalingen.
Revisoren fik fuldt medhold. Retten fandt, at hele ordningen var omfattet af kriteriet om faginvaliditet, og at det herefter var afgørende om revisorens tilstand indebar, at han ikke længere kunne arbejde som revisor.
Retten fandt også, at revisoren havde haft et sygeforløb, der indebar, at der ikke var et realistisk grundlag for at revisoren kunne genoptage sit sædvanlige arbejde, og lagde i den forbindelse særlig vægt på journalen fra den behandlende speciallæge og dennes forklaring i retten, og da der herudover ikke var væsentlige uoverensstemmelser mellem de enkelte speciallægevurderinger, så var det uberettiget, at pensionsselskabet havde stoppet betalingerne.
Revisoren fik herefter ca. kr. 8.200.000 udbetalt.
Revisorens interesser blev under sagen varetaget af advokat Martin Haug.