Kvartalsnyt

​Erstatningsretlige afgørelser

​

Østre Landsretsdom af 4. juni 2020 (U2020.2516)

​Afskedigelse var i strid med proportionalitetsprincippet

​

​Landsretten fandt, at det var i strid med proportionalitetsprincippet at afskedige en leder af en børneinstitution gennem 30 år, som havde ansat en maler, der tidliere var dømt for børnepornografi, til at udføre en udendørs maleropgave af 20-30 timers varighed.

​

Landsretten lagde afgørende vægt på, at der ikke havde været pligt til at indhente børneattest på grund af arbejdets varighed, at maleren ikke færdedes blandt børnene og på lederens mangeårige ansættelse om leder.

​

Østre Landsrets dom af 12. juni 2020

​

Krav støttet på hovedaftalen kunne ikke rejses ved de almindelige domstole

​

Østre Landsret har som 1. instans truffet afgørelse om, at et krav støttet på hovedaftalens § 4, stk. 3, ikke kunne behandles af domstolene, idet sagen kunne være ført i fagretligt regi.

​

Landsretten lagde til grund, at fagforeningens tilkendegivelse om ikke at videreføre sagen i fagretligt regi, ikke gav grundlag for at antage, at kravet var opgivet med bindende virkning.

​

Landsretten fandt imidlertid, at medlemmet selv havde haft mulighed for at rejse kravet fagretligt og få prøvet sit krav ved Afskedigelsesnævnet. Landsretten fandt herefter, at der ikke kunne opnås bedre retsstilling for medlemmet, ved at rejse kravet støttet på hovedaftalens § 4, stk. 3, ved de almindelige domstole, og der var derfor ikke anledning til at stilling til selve opsigelsen.

​

Højesterets dom af 7. april 2020

​Minimalerstatning skulle fradrages flekslønstilskud (U2020.2160)

A blev i 2010 ansat i fleksjob. Da A's arbejdsgiver gik konkurs, fik A i 2014 udbetalt en minimalerstatning efter funktionærloven fra Lønmodtagernes Garantifond. Kort efter konkursen blev A ansat i et nyt fleksjob, hvorefter Herlev Kommune traf afgørelse om at fradrage minimalerstatningen i A’s fleksløntilskud vedrørende det nye fleksjob. Ankestyrelsen stadfæstede kommunens afgørelse, hvorefter HK/Danmark som mandatar for A anlagde sag mod Ankestyrelsen.

Sagen angik, om minimalerstatningen kunne anses for lønindtægt, således at der kunne ske fradrag i fleksløntilskuddet.

Højesteret var enig med landsretten i, at minimalerstatningen udbetalt til A måtte anses for lønindtægt, og at minimalerstatningen derfor med rette var fradraget i A’s fleksløntilskud.

​

Vestre Landsrets dom af 9.12.2019

Pligterne efter arbejdsmiljøloven var ikke overgået til anden part.

N var ansat som chauffør hos A. På et tidspunkt udlejede A en lastvogn med chauffør (N) til B. Afregning skete efter kørte kilometer og ventetid. Afhentning og aflæsningssteder blev aftalt direkte med N, og han havde ingen sikkerhedsmæssig instruktion fået af B. N kom til skade med sin fod under en transportopgave. Der blev rejst krav mod B, idet N gjorde gældende, at B havde overtaget arbejdsgiverforpligtelserne. Landsretten frifandt B, og anførte, at N ikke var indgået i B’s virksomhed på samme måde som de øvrige ansatte. Der blev bl.a. lagt vægt på, at der var tale om sædvanlige transportopgaver i spidsbelastningsperioder.

​

​

​

​

​