Højesteretsdom af 2.3.2020 (Anvendelse af tv-overvågning over for ansat var uberettiget og udløste godtgørelse for tort)
En arbejdsgiver havde anvendt tv-overvågning bl.a. til at disciplinere en ansat C og kontrollere, om hun udførte sit arbejde korrekt. Højesteret lagde til grund, at denne anvendelse af tv-overvågningen over for C havde haft et betydeligt omfang og var foregået løbende.
Højesteret fandt det ikke godtgjort, at der var saglige og proportionale grunde til at anvende tv-overvågningen over for C som sket, og tiltrådte, at anvendelsen af tv-overvågningen havde overskredet grænserne for, hvad der er tilladt efter arbejdsgiverens ledelsesret og efter den dagældende persondatalov. C havde med føje følt sig konstant overvåget på sin arbejdsplads, og at dette havde medført en stor psykisk belastning for hende.
Højesteret fandt på denne baggrund, at den uberettigede anvendelse af tv-overvågningen havde haft den fornødne grovhed og havde været egnet til at krænke C’s selv- og æresfølelse. Hun havde derfor krav på godtgørelse for tort. Tortgodtgørelsen blev fastsat til 20.000 kr.
|
|
Højesteretsdom af 4.2.2020 (Arbejdsgiver var erstatningsansvarlig for den skade, som A pådrog sig ved en losseopgave)
A kom den 4. august 2014 til skade på en havn, hvor han var ansat som pumpemand. Tilskadekomsten skete, da han hoppede ned i lastrummet på en fiskekutter for at komme to fiskere til undsætning. Han pådrog sig herved en hjerneskade som følge af svovlbrinte og ammoniak fra fisk i lastrummet, og de to fiskere døde.
Højesteret anførte, at A udførte sit arbejde på kajen, hvor pumpen stod, og ikke på kutterne. Han indgik imidlertid i en arbejdsproces sammen med fiskerne på den enkelte kutter, hvilket bl..a indebar, at slangen fra den pumpe, som han betjente, under losningen var ført over på kutteren og ned i kutterens lastrum. Højesteret fandt derfor, at As arbejdsopgaver havde en så nær sammenhæng med den del af losningsarbejdet, der blev udført ombord på kutterne, at det var påregneligt, at der kunne opstå en situation, hvor der var anledning for ham til at gå ombord på den kutter, hvorfra der blev losset fisk.
Højesteret anførte endvidere, at arbejdsgiver var fuldt bekendt med risikoen for bl.a. forgiftning med svovlbrinte og kvælning som følge af iltmangel, der kunne være forbundet med at gå ned i et lastrum på en fiskekutter. Herefter fandt Højesteret at arbejdsgiveren burde have oplyst A, der ikke havde noget forudgående kendskab til fiskeri og havnearbejde, om den meget betydelige fare, der kan være ved at gå ned i lastrummet på en kutter, og have instrueret ham om ikke at gøre det. Da A ikke var givet sådan information og instruktion, tiltrådte Højesteret, at virksomheden havde pådraget sig erstatningsansvar for den skade, der blev tilføjet ham ved arbejdsulykken.
|
Østre Landsrets dom af 28. februar 2020- BS 14028/2018 (Forskelsbehandling og tilpasningsforpligtelse)
Region ikke forpligtet efter forskelsbehandlingslovens § 2a til at oprette ny stilling med ikke-hørekrævende opgaver, til lægesekretær, der på grund af varige gener med svimmelhed og hørenedsættelse ikke længere kunne bestride sit arbejde som lægesekretær.
|