Kvartalsnyt

Erstatningsretlige afgørelser

Højesteretsdom af 2.3.2020 (Anvendelse af tv-overvågning over for ansat var uberettiget og udløste godtgørelse for tort)

En arbejdsgiver havde anvendt tv-overvågning bl.a. til at disciplinere en ansat C og kontrollere, om hun udførte sit arbejde korrekt. Højesteret lagde til grund, at denne anvendelse af tv-overvågningen over for C havde haft et betydeligt omfang og var foregået løbende.

Højesteret fandt det ikke godtgjort, at der var saglige og proportionale grunde til at anvende tv-overvågningen over for C som sket, og tiltrådte, at anvendelsen af tv-overvågningen havde overskredet grænserne for, hvad der er tilladt efter arbejdsgiverens ledelsesret og efter den dagældende persondatalov. C havde med føje følt sig konstant overvåget på sin arbejdsplads, og at dette havde medført en stor psykisk belastning for hende.


Højesteret fandt på denne baggrund, at den uberettigede anvendelse af tv-overvågningen havde haft den fornødne grovhed og havde været egnet til at krænke C’s selv- og æresfølelse. Hun havde derfor krav på godtgørelse for tort. Tortgodtgørelsen blev fastsat til 20.000 kr.


Højesteretsdom af 4.2.2020 (Arbejdsgiver var erstatningsansvarlig for den skade, som A pådrog sig ved en losseopgave)

A kom den 4. august 2014 til skade på en havn, hvor han var ansat som pumpemand. Tilskadekomsten skete, da han hoppede ned i lastrummet på en fiskekutter for at komme to fiskere til undsætning. Han pådrog sig herved en hjerneskade som følge af svovlbrinte og ammoniak fra fisk i lastrummet, og de to fiskere døde.

Højesteret anførte, at A udførte sit arbejde på kajen, hvor pumpen stod, og ikke på kutterne. Han indgik imidlertid i en arbejdsproces sammen med fiskerne på den enkelte kutter, hvilket bl..a indebar, at slangen fra den pumpe, som han betjente, under losningen var ført over på kutteren og ned i kutterens lastrum. Højesteret fandt derfor, at As arbejdsopgaver havde en så nær sammenhæng med den del af losningsarbejdet, der blev udført ombord på kutterne, at det var påregneligt, at der kunne opstå en situation, hvor der var anledning for ham til at gå ombord på den kutter, hvorfra der blev losset fisk.

Højesteret anførte endvidere, at arbejdsgiver var fuldt bekendt med risikoen for bl.a. forgiftning med svovlbrinte og kvælning som følge af iltmangel, der kunne være forbundet med at gå ned i et lastrum på en fiskekutter. Herefter fandt Højesteret at arbejdsgiveren burde have oplyst A, der ikke havde noget forudgående kendskab til fiskeri og havnearbejde, om den meget betydelige fare, der kan være ved at gå ned i lastrummet på en kutter, og have instrueret ham om ikke at gøre det. Da A ikke var givet sådan information og instruktion, tiltrådte Højesteret, at virksomheden havde pådraget sig erstatningsansvar for den skade, der blev tilføjet ham ved arbejdsulykken.


Ansættelsesretlige afgørelser

Østre Landsrets dom af 28. februar 2020- BS 14028/2018 (Forskelsbehandling og tilpasningsforpligtelse)

Region ikke forpligtet efter forskelsbehandlingslovens § 2a til at oprette ny stilling med ikke-hørekrævende opgaver, til lægesekretær, der på grund af varige gener med svimmelhed og hørenedsættelse ikke længere kunne bestride sit arbejde som lægesekretær.


Afgørelse fra afskedigelsesnævnet af 2. marts 2020 – Sag 20190737 (Usaglig opsigelse)

Afskedigelse af slagteriarbejder med 29 års anciennitet fundet usaglig. De objektive kriterier var angivet som sygefravær og kvalitet i arbejdet. Slagteriarbejderens sygefravær var ikke højere end andres, og der var kun målt på kvalitet af arbejdet i 4,5 måned (ud af 29 år), ikke givet advarsel eller påtale tidligere og i øvrigt var der gode grunde til fald i kvaliteten i den pågældende periode.


Faglig Voldgiftssag af 13. januar 2020 - Sag FV2019.0170 (Bortvisning efter fremvisning af skrækindjagende video til kollega)

En medarbejder havde i en frokostpause uden forudgående varsel vist en kollega et videoklip med optakten til henrettelse af en mand, som var bagbundet og stod nedgravet i sand. Da ledelsen dagen efter fik kendskab til sagen, blev han bortvist.

Opmanden fandt bortvisningen berettiget og henviste bl.a. til at ved bedømmelsen tages udgangspunkt i, at medarbejdere på en arbejdsplads som et led i ansættelsesforholdet har pligt til at omgås hinanden med respekt og hensyntagen, og at arbejdsgiveren har pligt til at sikre et krænkelsesfrit arbejdsmiljø, og at visningen blev oplevet og virkede som et groft psykisk overfald på kollegaen.

Faglig Voldgift af 29. januar 2020 - FV2019.0149

En sikkerhedsvagt faldt i søvn under tjenesten og blev bortvist. Den pågældende sikkerhedsvagt havde arbejdet i over 60 timer fordelt på 6 arbejdsdage op til den vagt han faldt i søvn. Imidlertid havde den pågældende vagt også en bibeskæftigelse, og de 24 timer af de 60 var erlagt I den forbindelse. Opmanden fandt bortvisningen berettiget, og henviste bl.a. til firmaet personalepolitik (om bibeskæftigelse) samt at sikkerhedsvagten netop var blevet flyttet fra sit faste tjenestested, fordi at han var faldet i søvn flere dage i træk.

Haug Advokater | Christian IX's Gade 10, 3. sal | 1111 København K | Tlf.: 33 13 42 42 | CVR: 28393458 | Email: secure@haugadvokater.dk