Skadelidt tilkendt 20% i erstatning for tabt erhvervsevne grundet mistet lønregulering og stillingsskift.
En ansat i en transport/speditionsvirksomhed pådrog sig en lungelidelse efter at have arbejdet i kontorlokaler med skimmelsvamp. Lidelsen blev anmeldt i 2010 og anerkendt som en arbejdsskade og der blev tilkendt et varigt mén på 20 %, men ikke noget erhvervsevnetab.
Skadelidte var ansat i en stilling som gruppeleder, inden skadelidte i 2010 blev diagnosticeret med den arbejdsrelaterede lungesygdom allergisk alveolitis. I forbindelse med ansættelsen var der aftalt en lønregulering indeholdende en stigning på 10%, denne blev aldrig gennemført, da skadelidte grundet sygdommen blev omplaceret, og ansat i en funktion som speditør med samme løn som i den oprindelige stilling som gruppeleder – dog uden lønstigningen.
I to tidligere afgørelser, havde Ankestyrelsen besluttet at give afslag på erstatning for tab af erhvervsevne, grundet manglende årsagssammenhæng. Ankestyrelsen havde således ikke fundet det godtgjort, at skadelidtes lungelidelse havde været årsag til, at skadelidte blev omplaceret til en ny stilling, og således gik glip af den aftalte lønforhøjelse. Det var imidlertid blev oplyst af virksomheden, at sagsøgers lidelse var en hindring for at kunne bestride stillingen som gruppeleder.
Sagen blev anlagt ved Københavns Byret. Her fandt Retten det godtgjort, at skadelidtes erhvervsevnetab som følge af skaden oversteg 15 % og underkendte således Ankestyrelsens afgørelser, og hjemviste sagen til ny bedømmelse. I sin dom lagde Københavns byret vægt på betydningen de lægefaglige udtalelser fra Retslægerådet vedrørende spørgsmålet om årsagssammenhæng, samt vidneforklaring afgivet af direktøren i virksomheden, hvor skadelidte er ansat.
Ankestyrelsen traf efterfølgende, på baggrund af byrettens dom, ny afgørelse i sagen, hvor skadelidte tilkendtes 20% i erstatning som følge af tabt erhvervsevne. Ankestyrelsen fandt, at skadelidte havde krav på erstatning med tilbagevirkende kraft fra d. 1. maj 2010 – Det tidspunkt, hvor den oprindelige lønregulering skulle have fundet sted.
Sagen blev ført af advokat Martin Haug