Studenterjob – advokatkontor – København.

Haug Advokater søger en frisk jurastuderende med henblik på snarlig tiltrædelse. Vi vil foretrække, hvis du går på andet eller tredje studieår. Du skal have gode juridiske og praktiske kvalifikationer. Det vil være en fordel, hvis du har flair for tal.

Advokatkontoret er et specialistkontor indenfor erstatningsret (primært arbejdsskader), ansættelses­ret og en smule strafferet. Vores primære arbejdsområde er at føre retssager og give rådgivning til en række fagforeninger og private klienter.

Vi er aktuelt 7 medarbejdere fordelt på 3 jurister, 2 sekretærer og 2 studenter, der alle sætter pris på at arbejde i et uformelt og afslappet arbejdsmiljø. Vi indgår i et kontorfællesskab med Advokatfirmaet Bjørst, og i alt er der 17 medarbejdere i kontorfællesskabet. Vi har adresse i Chr. IX’s Gade i København.

Dine arbejdsopgaver vil bestå i at bistå juristerne og sekretærerne i forbindelse med udarbejdelse af erstatningsopgørelser, skriveopgaver, materialesamlinger og ekstrakter, juridisk kildesøgning, arkivering og de i øvrigt forekom­men­de opgaver på et advokatkontor. Du vil med tiden også få mulighed for at udarbejde processkrifter og sidde med selvstændig juridisk sagsbehandling.


Vi forventer, at du har en seriøs og positiv indstilling til arbejdsopgaverne, og måske endda en særlig interesse for retssagsbehandling, erstatningsret og ansættelsesret.


Tiltrædelse snarest eller efter nærmere aftale med en ugentlig arbejdstid på ca. 7-14 timer.

Vi er meget fleksible med hensyn til tilrettelæggelsen af arbejdstiden, og vi er indstillet på, at du holder fri i perioder med eksamen og opgaveskrivning.


Ansøgning:
Skriftlig ansøgning vedlagt relevante bilag sendes snarest muligt, og senest den 24. marts, på mail: secure@haugadvokater.dk


Har du spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig telefonisk (3313 4242) eller på mail til advokat Emilie Sylow, es@haugadvokater.dk, eller en af sekretærerne, Mette Falkenberg: mf@haugadvokater.dk og Annette Høgh, ah@haugadvokater.dk


Du kan også læse om kontoret på www.haugadvokater.dk