Arbejdsgiver havde ikke handlet ansvarspådragende, og den ansatte var derfor ikke berettiget til godtgørelse for svie og smerte som følge af en arbejdsmæssig belastning med merarbejde af betydeligt omfang.

Sagen angik, om en psykisk lidelse, som den ansatte havde pådraget sig, var en personskade, som hendes arbejdsgiver var erstatningsansvarlig for, og som derfor kunne berettige hende til godtgørelse for svie og smerte efter erstatningsansvarslovens § 1, jf. § 3. Den ansatte blev sygemeldt i sommeren 2011 efter, at hun i en længere periode forud havde været udsat for en arbejdsmæssig belastning med merarbejde af betydeligt omfang.

Efter bevisførelsen lagde Højesteret til grund, at hun over for sine overordnede fremtrådte robust og villig til at påtage sig merarbejde, selv om dette indebar en yderligere arbejdsmæssig belastning af hende. Hun gav ikke på noget tidspunkt udtryk for, at hun ikke kunne nå at løse opgaverne, og hendes arbejdsgiver blev heller ikke på anden måde gjort opmærksom på, at hendes arbejdsbyrde var for stor.

Højesteret vurderede, at hendes arbejdsgiver under disse omstændigheder ikke havde haft anledning til at antage, at A var udsat for en arbejdsmæssig belastning, som oversteg, hvad hun kunne magte, og at der var behov for at træffe særlige forholdsregler for at lette hendes arbejdsbyrde. Højesteret fandt det herefter ikke godtgjort, at den ansattes arbejdsgiver havde handlet ansvarspådragende.

Landsretten var nået til det samme resultat.

Til gengæld fik den ansatte medhold i at sagen skulle hjemvises til arbejdsskademyndighederne m.h.p en fornyet behandling af hendes psykiske lidelse, der var blevet afvist som arbejdsbetinget.

Afgørelsen viser, hvad der for så vidt ikke er nyt, at der er to krav, der skal være opfyldte for at en arbejdsgiver kan idømmes et erstatningsansvar. Der skal være en uforsvarlig arbejdssituation, og arbejdsgiveren skal være bekendt med den. I dommen har der muligvis været tale om en situation, hvor der var risiko for at arbejdet ville medføre psykiske gener for den pågældende, men arbejdsgiveren var ikke blevet gjort bekendt med problemet eller burde have været det. Derfor var der ikke ansvar.