Skadelidtes behandlingsforløb i sundhedsvæsenet skyldes to faldskader, som fandt sted henholdsvis i 2009 og 2011. I 2009 var skadelidte faldet og havde slået sin venstre hånd. Hun var på skadestuen og kom sig helt efter skaden. I februar 2011 faldt skadelidte igen og slog desværre igen sin venstre hånd. Skadelidte var på skadestuen og fik foretaget flere røntgenundersøgelser. På grund af vedvarende smerter fik hun i marts 2011 foretaget en MR-scanning, som ikke viste brud men alene en lille cyste i den ene håndrodsknogle. I december 2011 blev skadelidte undersøgt på Gentofte Hospital, hvor man ikke fandt tegn på skader og afsluttede patienten.

En MR-scanning havde imidlertid vist mistanke om skade på et ledbånd, men det blev senere tilbagevist. Efterfølgende blev skadelidte undersøgt på Rigshospitalet, hvor man fandt indikation for en artroskopi (kikkertundersøgelse).

Kikkertundersøgelsen i 2013 konstaterede et slapt ledbånd og ledbetændelse med en betydelig forværring af smerterne. Dette indebar, at hun måtte sygemelde sig. Smerterne var lokale i underarmen og hånden og var til stede hele døgnet.

Dette indebar, at hun måtte sygemelde sig.

Der blev af en speciallæge stillet diagnosen refleksdystrofi som årsag til sagsøgers mange gener.

Forløbet blev anmeldt til Patienterstatningen, men skaden blev afvist. Afgørelsen blev påklaget til Patientskadeankenævnet, der ved afgørelse af 10. oktober 2014 stadfæstede Patientforsikringens afgørelse.

Skadelidte fik retshjælp af forsikringen til anlæggelse af sag mod Ankenævnet.

Under sagen blev der indhentet udtalelse fra Retslægerådet. Denne var ikke gunstig for skadelidte. Men under hele sagen havde skadelidte været tilknyttet specialister i smertebehandling på en smerteklinik. Efter at Retslægerådet havde udtalt sig kom der en endelig vurdering fra smerteklinikken, og ifølge specialisterne var skadelidtes refleksdystrofi opstået som følge af den kikkertundersøgelse, som skadelidte fik i 2013.

Skadelidte ønskede på den baggrund at få sagen revurderet af Retslægerådet, så det nye journalmateriale kunne indgå i vurdering.

Det blev afvist af Kammeradvokaten, og uden at parterne havde bedt om byrettens afgørelse, så traf retten i Glostrup afgørelse om at skadelidte ikke skulle have sin sag genvurderet af Retslægerådet, idet dommeren ikke mente, at det ville ændre på sagen. Der blev søgt om tilladelse til at indbringe denne urimelige afgørelse for Landsretten. Dette blev afvist af Procesbevillingsnævnet bl.a. på baggrund af et indlæg fra Kammeradvokaten, der gjorde gældende, at Retslægerådets besvarelse af de øvrige supplerende spørgsmål vil ikke ændre ved det faktum, at Retslægerådet klart har tilkendegivet sin vurdering af årsagssammenhæng mellem behandlingen og sagsøgerens refleksdystrofi.

Sagsøger havde på dette tidspunkt kun en sidst mulighed for at få en vurdering af sit samlede behandlingsforløb, og det var at prøve at få sagen genoptaget administrativt. Den samlede journal blev herefter sendt til Patienterstatningen, der videresendte sagen til Ankenævnet for Patienterstatningen, og omsider var der nogen, der interesserede sig for det samlede behandlingsforløb og hvad, der var journaliseret, og på baggrund af bl.a. lægekonsulentens indstilling anerkendte Ankenævnet for Patientforsikringen sagsøgers lidelse som en patientskade, idet der var sket en klar forværring af generne efter kikkertoperationen, som opfyldte de lægelige kriterier for diagnosen refleksdystrofi.

Der venter nu – formentlig – skadelidte en større erstatning