Vikarlovens ligebehandlingsprincip tilsidesat

​Efterregulering og godtgørelse til vikar

Sagen angik, om A i forbindelse med sin ansættelse som vikar var blevet aflønnet i strid med ligebehandlingsprincippet i vikarlovens § 3, stk. 1, og om A som følge heraf havde krav på efterregulering med hensyn til fridage, opsparingsordning, pensionsbidrag og personligt tillæg samt godtgørelse for overtrædelse af ligebehandlingsprincippet. Derudover var der spørgsmål om godtgørelse efter ansættelsesbevisloven.

Højesteret fastslog, at A ikke havde haft ansættelsesvilkår, der mindst svarede til de fastansattes, og at ligebehandlingsprincippet derfor var tilsidesat for så vidt angik fridage, personligt tillæg og arbejdsgiverens del af pensionsbidraget.

Derimod fandt Højesteret ikke, at det var i strid med ligebehandlingsprincippet at udbetale en opsparingsordning, der efter sin karakter helt måtte sidestilles med et almindeligt løntillæg, som en del af den almindelige løn, ligesom der ikke skulle ske efterregulering for så vidt angår medarbejderens del af pensionsbidraget.

Som følge af krænkelsen af As rettigheder i henhold til vikarlovens ligebehandlingsprincip, tilkendte Højesteret A en godtgørelse efter vikarlovens § 8, stk. 3. Godtgørelsen blev efter en samlet vurdering fastsat til 15.000 kr.

Højesteret tiltrådte videre, at det ikke var godtgjort, at A før eller under vikariatet modtog en vikarbekræftelse med ansættelsesvilkårene for vikariatet. Da vikarbureauet ikke havde overholdt sin oplysningsforpligtelse, havde A krav på en godtgørelse efter ansættelsesbevisloven.

Højesteret stadfæstede delvist Sø- og Handelsrettens dom.

Haug Advokater | Christian IX's Gade 10, 3. sal | 1111 København K | Tlf.: 33 13 42 42 | CVR: 28393458 | Email: secure@haugadvokater.dk